Familiespejdere, mere info

Familiespejdere, mere info

Familiespejd er spejder for børn i alderen 3–6 år og deres familie. Familiespejd er for familier, der gerne vil lave aktiviteter sammen, og være ude i naturen sammen.

Aktiviteterne er tilpasset børn mellem 3 og 6 år, men yngre søskende er velkomne. Større søskende er selvfølgelig også velkommne, men aktiviteterne henvender sig til de 3-6-årige.

Familiespejd er også en god mulighed for at skabe et  netværk med andre forældre.

Vi mødes
Vi mødes som udgangspunkt ved Spejdercenter Kagerup hver anden søndag i lige uger fra kl. 10.00 til 12.00. Der er toilet i hytten, men vi kan kun være udenfor - så husk altid tøj efter vejret.

Vores aktiviteter
Vi er altid ude i naturen.

Vi begynder dagen med at hejse flaget og hilser hinanden velkommen med vores mikrobe-råb.

Vi tænder næsten altid bål - og om vinteren får vi altid noget varmt at drikke og måske spise.

Så har vi en akivitet i skoven, som fx kunne være at bygge og afprøve en tovbane, vi finder frø i skoven og planter dem i urtepotter, vi finder urter i skoven og bruger dem i dagens måltid og meget mere.

Der er også altid tid til at lege i skoven sammen med de andre familiespejdere.

Vi slutter dagen med at tage flaget ned igen og vi hjælper hinanden med at rydde op.

Familiespejderne har lavet troldeVi deltager også i nogle af de fælles aktiviteter sammen med resten af Skovvejens Blå Spejdere. Det kan fx være en fælles sommerlejr, den årlige skovrensning eller andet.

Ledere
Vi har to ledere i Familiespejdafdelingen, der koordinere aktiviteterne.

Huskeliste
Da vi altid er udendørs, er det vigtigt at I har tøj med efter vejret. Husk også en drikkedunk og evt. en lille rygsæk.

Du kan downloade en Familiespejd folder og her er korpsets nye Familiespejd hæfte.

Der findes Familiespejd en masse steder i Danmark. De kan findes via Spejder.dk eller på Facebook.